Klik her naar du vil videre...

 

 
 
 
 
 
Engl
   
 
 Anmeldelser


 
NOGET PÅ HJERTE

Gaffa, den 1. oktober 2003

Pernilla Aidt
Serene
CD ()
Dato: 06/10-2003

****

Danske Pernilla Aidt, har selv skrevet al musik og alle tekster og sidder selv bag klaveret, mens hun synger på dette drømmende, sanseligt musikalske album, der uvilkårligt leder tankerne i retningen af Sissel Kirkeby og Enya – selv om disse dog er klasser bedre. Aidt og hendes suveræne optræden på dette ambient pop- og jazz-album er ikke desto mindre usædvanlig. For den 37-årige dansker har klart noget at byde på. Helt utvetydigt en erfaring at trække på. Og noget på hjerte. (Hvorfor man også kan undre sig over, at vi i Danmark først stifter bekendtskab med hende nu). Aidt har en lang sang-karriere bag sig i Frankrig, hvor hun bor. Musikbutikskæden, FNAC, kårede hende således helt tilbage i 1998 som "Årets Jazznavn", efter hendes franske debut med et album med jazzstandards. Aidt er konservatorieuddannet klassisk sangerinde, har videreuddannet sig i jazzens verden på Berklee, men hendes danske debut er hverken eller. Det er en hybrid – ambient pop. Et album med en række ørehængere, som med lidt held vil nå ud til et endog meget stort dansk publikum.
Af Ivan Rod

gaffa.dk/anmeldelser



BLID OG KRAFTFULD

Djembe, den 1. oktober 2003

PERNILLA AIDT: ‘Serene’
Mildrecords mildcd001 Distr: www.coperecords.com
***** 53 minutter

‘Serene’, som betyder afklaret og fredfyldt, er Pernilla Aidts debut som sangskriver. Hun kalder selv musikken ‘douzz’: “en hybrid mellem elektronisk ambient eller lounge og akustisk jazz, med nogle klassiske elementer”. Pernilla Aidt, som bor i storslået natur i Les Alpes de Haute Provence, har levet af at synge siden hun var 19 år. Hun er konservatorieuddannet klassisk sangerinde og har derudover en tre-årig uddannelse fra Berklee College of Music i USA. Hun har især sunget jazz og broadway-repertoire, men da hendes karriere hovedsagelig har udfoldet sig i Frankrig, har vi ikke hørt meget til hende herhjemme. Pernilla Aidt er et godt musikalsk bekendtskab: stemmen er både blid og kraftfuld, der er en rolig puls igennem alle 11 numre, som er livfulde og rytmiske, underbygget af blandt andet djembe trommer og tablas. Hun spiller selv klaver; instrumenter i øvrigt er: percussion, trompet, guitar, bas, fløjte, cello og kagedåse. “Sangene er til drømmernes og de elskendes sensuelle verden. En musik, som beskriver livet”, og naturen kan bestemt fornemmes i de landskaber, som hendes stemme – og i et enkelt nummer også eskimostemmer – skaber. En rigtig flot debut!
Susanne Bille

www.djembe.dk




JAZZ PÅ 'RIVIERA'

Nice-Matin, den 11. januar 2000

Hvordan kan man forestille sig et mere harmonisk sammentræf af traditioner, i anledning af borgmesterens nytårsfest for kommunens ansatte, end at invitere gruppen "Riviera Swingo Latino" for at sikre den musikalske stemning ved cocktailen, som sidste fredag samlede mere en tusinde mennesker i det helt nye "Palais Riviera".
Sammensætningen er af de "swingende banditter", som komponisten Patrick Michel kalder dem med et smil i øjet. Han er lederen af gruppen, og han er konstant opdateret på de mest kendte jazz-standarder og den latinamerikanske musik, fordi han kan lide det.
På scenen har den smukke Pernille, dansker men også fra Cannes, valgt det kolde kolde vejr og Boston som exil til at udvikle varmen i sin stemme på Berklee. En stemme som hun med stor lyst bruger løs af på det klassiske jazz-repertoire, som strækker sig fra Gershwin over Benny Goodman og Sarah Vaughan uden at forglemme de mest kendte sange - og Glen Miller.
Som akkompagnatør har hun den russiske (også fra Cannes) Vadom Andreev, klaverlærer i Biot i seks år og tidligere musiker på spillestedet "Saint Petersbourg" i Mougins. På trommer, Eric Mencaglia, ung mand fra Pegomas, uddannet på skolen "l'Esperance", ledet af Georget Daumas, (hans onkel) hvor han naturligvis bliver trommeslager i orkesteret, før han starter på konservatoriet på percussion og bliver optaget i Patrick Michels jazzklasse. Den 40-årige leder af det franske elektricitetsværk i Cannes er også medvirkende i Patrick Michels musical "Swingy et Melody", hvor Pernille havde rollen som Melody, og han er ligesom saxofonisten medlem af gruppen "les Shakers".
Saxofonisten, Eric Lebeau, som er 21 år gammel, startede med at spille violin og sideløbende trommer. Med diplom fra det klassiske konservatorium studerer han nu marketing på fjerde år i Sophia-Antipolis. Han navigerer mellem musiken og studierne, men også han medvirker så ofte som muligt i Patrick Michels jazzklasse.
Frédéric Bori, trompetist, er ligeledes elev fra konservatoriet i Cannes og Marseille. Som 31-årig har han gjort Patrick Michel til sin "guru", og når han ikke spiller funk med sit orkester "La Tribu", underviser han børn fra børnehaveklasse-alderen til omkring de 11-årige i musik. Hvor heldigt, musikalsk er fremtiden sikret.
Frédéric Jaubert



SPØRGSMÅL TIL PERNILLE

Nice-Matin, side 11, 7. juli 1999

Dansk sangerinde som i de sidste 10 år har boet i Cannes forbereder sin anden CD. Orienteret imod hendes store lidenskab: jazzen

Hvad synger du?

I dag kun jazz - med en forkærlighed for "the standards", som sange fra "Porgy and Bess" af Gershwin.
Fra starten har jeg fået klassisk undervisning på det Kongelige Akademi i København. Jeg har sunget i Offenbachs "La vie Parisienne" og andre uddrag af opera-repertoiret.

Hvordan er du landet i Cannes?

Jeg kom til Paris som 19-årig for at lære fransk, og jeg blev forelsket... i byen.
I løbet af et par år, sideløbende med mine studier på Ecole Normale de Musique, sang jeg i kældrene og klubberne i Saint Michel og Saint Germain kvarterene.
De sidste ti år i Cannes har jeg på én gang fundet solen og bedre arbejdsforhold.

Hvad er dine næste projekter?

Efter fire års klassisk uddannelse på konservatoiet i Cagnes, mødte jeg P. Michel som indvidede mig i jazzens verden og optog mig i Cannnes Big Band.
Jeg har ligeledes haft hovedrollen "Melody" i musicalen "Swingy & Medody", opført af Swingy Association.
Jeg har netop været et år i Boston, på Berklee College of Music, og siden har jeg kun haft én lyst: at tage tilbage...
I Amerika er jazzen virkelig en kultur, og i dag har jeg rigtigt lyst til at integrere mig i dette musikernes paradis, gøre noget nyt for at have det godt med mig selv og min sang.
Men først vil jeg udgive en anden CD, og til det formål skriver jeg på tekster, som jeg vil sætte på jazzstandards.

Hvor kan man høre dig denne sommer?

Her i sommer synger jeg med Golden Jazz Band fire aftener i Menton den 11.-30.
juli plus den 24. og 28. august. Men jeg håber at finde andre koncertmuligheder.
Man kan forøvrigt kontakte mig på min e-mail: aidt@imaginet.fr
www.pernilla.dk





MADEMOISELLE SYNGER GERSHWIN

Montagne, side 8, 9. marts, 1998

I forbindelse med jazzfestivalen i Auvergne og i anledning af Gershwins 100-års jubilæum har den unge danske Pernilla Caroubis kvintet givet en hyldest, lørdag aften i festsalen, til den kendte komponist af "Porgy og Bess".
Den unge sangerinde, som er blevet undervist på det Kongelige Danske Akademi i København og på Ecole Normale de Paris,og som endvidere har studeret harmonilære på L'American School of Modern Music, startede på de skrå brædder i Danmark, før hun slog sig ned i Frankrig.
Pernillla Caroubi træder ind på scenen, mild men selvsikker og starter ud med at beskrive scenen; publikum befinder sig pludselig i midten af en lille landsby med sorte fiskere i 1930erne. "Kvinderne sludrer, mændene spiller terninger".
Kvintetten besøger et værk, hvor melodierne er blevet spillet på alle de store teatre på Broadway gennem tiderne, men kvintetten leverer en moderniseret fortolkning med originale og personlige arrangementer.
En smuk palet af personligheder til en koncert rig på nuancer og farver.
Cyril Caroubi på klaver, Christophe Montant på guitar, Bernard Ressseguier på trommer og Rene Pignatelli på kontrabas.
Forførende melodier sunget af en en varm subtil overraskende stemme, understøttet af en stærk og betonfast rytmegruppe - influeret af latinamerikanske rytmer.
En personlig hyldest fyldt med friskhed til de mest kendte "standards" af den amerikanske komponist G. Gershwin.





FORFØRENDE HYLDEST TIL GERSHWINS JAZZ

Nimes, side 5, 3. marts, 1998

Pernilla Caroubi Kvintet på jazzklubben Paseo næste fredag

Det Musikalske Efterår har ikke kun klassisk musik på programmet.
Efter "Musik-nonstop" dagen i Carre d'Art sætter festivalen jazz på plakaten. Den første koncert af denne genre finder sted næste fredag den 17. oktober kl 21:00.
Fra "The Man I love" til "Summertime" - fra "Love Is Here To Stay" til "I've Got Rhyhtm", alle har nynnet Gershwin. Denne verdenskendte komponist, pianist og orkesterleder har haft et liv fyldt med levende dansende musik.
De sorte amerikaneres musik, specielt jazzen, var for ham en fantastisk inspiration.
Jazzmusikerne brugte ligeledes Gershwins melodier, lavede standards ud af dem, som endnu klæber til vore hjerner og gør os glade, selv når det regner udenfor om morgenen.
Det er den samme stemning, som De vil genfinde med denne koncert i jazzklubben "Paseo".
Pernilla Caroubi Kvintettens hyldest til Gershwin slynger sig omkring operaen "Porgy and Bess", som han komponerede i 1935.
Med hensyn til stemmen vil lytterne nyde Pernilla Caroubis pragtfulde stemme.
Denne fantastiske danske sangerinde er kommet på de store franske scener med sit blonde hår efter solid undervisning på de Kongelige Danske Akademi i København, derefter i Frankrig på "l'Ecole Normale de Paris" og harmonilære på American School of Modern Music og en start på karriere med gruppen UPS.
Pernilla Caroubi er omgivet af Christophe Montant på guitar. Han har studeret guitar med Pierre Cullaz og er i dag medlem af "Bigband de Cannes".
Endvidere Bernard Resseguier på trommer, som har studeret ved Ren Nan og Pierre Jullian. Han har spillet sammen med mange forskellige grupper, blandt andet Ubiq, hvor de spiller hans egne kompositioner. Han har ligeledes spillet opvarmningkoncert for Martial Solal.
Rene Pignatelli er kontrabassisten. Diplomeret fra "Music Institute of Los Angeles", han er solist i "Orchestre de Paris" og spiller ligeledes med brasilianske og cubanske orkestre. Han er medlem af "Big Band de Nimes" og var leder af bandet "On Step Quartet" i 1988.
Tilsidst Cyril Caroubi , som er diplomeret fra CNCM og har medvirket i diverse masterclasses, blandt andre med den store Kenny Barron. Han har spillet med mange forskellige folk, blandt andre Pierre Vassiliu, og har ogsŒ arbejdet for Barclay studierne.
Denne koncert som er arrangeret af foreningen "70" giver os lejlighed til at bade i 100 procent musikalsk lykke: glad, afslappende og forfriskende stemning.
Det er den bedste hyldest, man kan give Gershwin, som har 100-års jubilæum. Et lille dyk ned i dejlige "Un Americain a Paris" eller ned i den blide og vibrerende nostalgi af "Concerto en Fa".
Alt i alt et program, hvor de moderne arrangementer finder deres kraft i de latin-cubanske rytmer.
Pernilla Caroubi vil med Georges Gershwins hjælp give Dem en utrolig lyst til at synge.
Prøv bare - De vil se - det gør godt!!

Koncert i "Paseo"
510 rue de L'Hostellerie i Nimes
Den 17. oktober kl 21:00
Information "jazz 70" Tel 04 66 21 79 79





PERNILLE OG JAZZEN ER HER!

Nice-Matin, side 13, 2. marts, 1998

Længe leve Beaulieu

Den danske sangerinde Pernille er forført af dette azurparadis.
Det er ved åbningen af det store Casino, hvor Pernille deltager, og ved den nationale "musikdag" i Frankrig med Golden Jazz Band, at Pernille opdager dette sted.
Undervist på det Kongelige Danske Akademi i København, l'Ecole Normale i Paris, og American School of Modern Music, medlem af gruppen UPS og andre orkestre, specielt Henri Guedon.
Man har kunnet opleve Pernille på de fleste store scener i Frankrig, blandt andre "New Morning", " Printemps de Bourges" og på tv. En sangerinde i verdensklasse, som motiverer de kendte musikere i Pernilla Caroubi Kvintetten.
De har indspillet (i Studie 26 i Antibes) en CD med Georges Gershwins store succes "Porgy and Bess" i anledning af hans 100-års jubilæum.
Kvintetten består yderligere af: Cyril Caroubi på klaver, elev af Pierre Petit, A. Weber, Kenny Barron. Diplomeret på CNCM, akkompagnateur af forskellige artister, blandt andre Pierre Vassilui.
Rene Pignatelli på kontrabas. Diplomeret på "Music Institute of Los Angeles". Elev af Jeff Berlin. Gary Willys, Abrham Laboriel. Bernard Cauzeran, medlem af Nimes Bigband.
Jean Marc Eon på trommer/percussion. Elev af Dante Agostini, Georges Pazinski, Barre Philipps fra "Institute superieur de la Havane". Medlem af CIM's bigband og spiller med forskellige jazz- og salsagrupper.
Christophe Montant på guitar. Disciple af Pierre Gulaz, Pat Metheny, John Scofield, Chick Corea og Gary Burton, guitarist i Cannes Big Band og andre jazzformationer.
Bemærk, at deres hjemby er "Le Cannet Rocheville" hvor man kan få fat i Pernille og Cyril Caroubi på tel 04 93390063 eller på internet paidt@hotmail.com. Her er en oplagt lejlighed til at kontakte dem, da det er sjældent at opleve eller genopleve den autentiske jazz.





HARMONI OG CHARME VED JAZZKONKURRENCE

Crest, 7. august, 1997

Pernilla Caroubi Kvintetten stiller op på scenen. De fire msikere og sangerinden er vant til at spille de store jazz værker og genskaber arrangementer, der lever op til en moderne lyd.
Det er altså den verdenskendte opera Porgy & Bess, som kvintetten leverer til publikum, fuldsændig forandret med latinamerikansk stemning og bossanova rytmer.
Lige fra starten med en ugenkendelig version af "Summertime" sætter kvintetten stemningen. Sangerinden fra Danmark - ikke nogen nybegynder - fortæller mellem hver sang (som varer mindst 10 minutter) udviklingen i operaens intrigerende histore.
Musikerne, som viser deres kunnen i deres soli, understøtter den unge kvinde. Hun modulerer med sin stemme i alle registre fra bund til top, en varm og sensuel stemme, med intonationer lidt a la Björk. Så smukt, at da hun gik igang med en intim gospelinspiret sang, kunne man ønske sig lidt mere stilhed fra de passerende på kirkepladsen, for bedre at kunne hengive sig til hendes charme.





EN VELLYKKET GERSHWIN-AFTEN DÅRLIGT BESØGT

Midi Libre, 20. september, 1997

Den flotte Pernilla Caroubi koncert fandt sted foran et meget lille publikum.
Det er beklageligt, efter alle kommunens anstrengelser, at så få personer tager sig sammen til at gå ud til sådan nogle kvalitetsaftener. Synd for de fraværende.
De så scenevante jazzvirtuoser gav en meget flot udgave af Porgy & Bess. En meget smuk sangerinde, med en ekstraordinær stemme jonglerer beundringsværdigt med mikrofonen.
Talentfulde musikere, som kender deres instrumenter, og tilmed en fantastisk trommesolo med stort bifald.
Tilskuerne og jazzamatørerne fik virkelig bonus for deres 25øre.





DER ER JAZZ I LUFTEN

19. september, 1997

I aften spiller Pernilla Caroubi Kvintetten på Slottet.
Organiseret af Caveirac's kommune og musikskole. Pernilla Caroubi Kvintettens koncert finder sted den 26. september 1997 kl 20:30 i Slottets park.
Ingen smukkere omgivelser kunne danne rammen om denne koncert, der helt sikkert forhøjer musikernes og den danske sangerinde Pernilla Caroubis præstation.
Det skal for iøvrigt nævnes, specielt til kendere, at denne gruppe er blevet kvalificeret til jazzsangkonkurrencen i Crest.
De skal vide , at Pernilla Caroubi Kvintetten er foreningen af fem musikere, som ønsker at fortælle jazzens historie ved at spille en række af de største værker gennem tiderne med nye opfindsomme fortolkninger, der genskaber arrangementerne,sa de lever op til en moderne lyd.
Det er sådan en fornøjelse i septembers milde aftener at høre eller gå til en kvalitetskoncert. I anledning af Gershwin's 100-års jubelæum har kvintetten valgt at fortolke "Porgy & Bess", hvis melodier har lydt i alle Broadways teatre. Pernilla Caroubi Kvintettens arrangementer er originale og anderledes til tider med latinamerikank påvirking og giver en moderne og frisk version af klassikerne.





HYLDEST TIL GERSHWINS JAZZ

Montagne, 3. marts, 1998

Den unge og smukke Pernilla Caroubi fra Danmark er den kulturelle komites gæst den 7. marts (kl 21:00 i festsalen) i forbindelse med festivalen "Jazz i Auvergne".
I anledning af Gershwins 100-Œrs jubilæum giver sangerinden, som er blevet undervist på det Kongelige Danske Akademi i København og på "Ecole Normale de Paris", en hyldest til Porgy og Bess' forfatter.
Kvintetten bryder nye veje ved at udforske jazzens historie med ønsket om, at den forbliver autentisk, dog uden at glemme sin egen personlige stil.
Denne personlige hyldest finder sit udtryk i de kendte sange med en varm fortolkning gennem Pernilla Caroubis stemme.
Melodierne forfører og finder deres vækst i den musikalske baggrund inspireret af latinamerikanske indflydelser.
Det er ikke så underligt, for Pernilla Caroubi, som har sunget med den vestindiske Henri Guedon, har som rytmisk milepæl Jean-Marc Eon (trommer, perc) og Rene Pignatelli (kontrabas). Trommeslageren, (medlem af CIM's bigband) har været på Cuba nogle år for at udvide sin musikalske horisont ved at tage undervisning på "Institut Superieur des Arts de la Havane" og ved at spille med diverse lokalgrupper der, som jo kender salsa til yderste fingerspidser. Kontrabassisten, solist i "L'orchestre de Paris" og medlem i Nimes Bigband har også været medlem af diverse cubanske og brasilianske grupper.
Kvintetten er fuldendt med Christophe Montant, guitarist i Cannes Big band og Cyril Caroubi (klaver). Sidstnævnte har en varieret baggrund - har blandt andet spillet med Pierre Vassiliu og har arbejdet i Barclay studierne.
Det er med denne palet af personligheder, at kvintetten vil glæde alle dem, som kan lide jazz: den jazz som overrasker uden at brutalisere og den jazz som fornyr de mest spillede klassikere.

Billetterne til denne koncert den 7. marts er til salg for 60 francs (50 for abonnenter)




NÅR MUSIKKEN ER GOD

Nice-Matin, 28. juni, 1998

Som i tusindvis af franske byer på den nationale "musikdag" har St. Andre formået at stable en koncert på benene med forskellige grupper, musikere, kor og sangere. Festen havde publikumrekord og sluttede først sent om natten.
Pernilla Caroubi Kvintetten, en jazzgruppe fra Cannes, blev højt værdsat af mange tilhængere af god musik.





JAZZ MED GERSHWIN

Le Provencale, side 8, 28. juni, 1998

I forbindelse med byens kulturelle fremstød og for at huske Gershwins 100års jubilæum vil vi have den fornøjelse at modtage Pernilla Caroubi Kvintetten fredag den 21. november i Foreningssalen.
Denne gruppe går under et fantastisk renommé, og dens forskellige koncerter har haft utrolig succes. Man kan citere deres medvirken i festivalen "Det musikalske efterår" i Nimes og ved den Internationale sangkonkurrence i Crest, som er en af de vigtigste på europæisk niveau.
I denne koncert er vi sikre på at tilbyde Dem to timer i den syvende himmel, takket være Pernilla Caroubi Kvintettens talent for fortolkning af komponisten Gershwins musik, hvis værker forbliver i vores hukommelse for evigt, (Un Americain a Paris, Porgy and Bess, etc).
Vi opfordrer Dem til at møde op stortalligt til denne koncert, som vil blive holdt fredag 21. november kl 21:30 i Foreningshuset.
Entre pris voksne 40 francs, børn 20 francs.





MUSIKALSKE LØRDAGSAFTENER

Nice-Matin, side 7, 30. august, 1997

Siden juli måned har det hver lørdag aften været muligt for Le Cannets beboere at feste på Place Bellevue, eller i Theatre de Verdure du Tivoli, takket være festkomiteens flotte koncertprogram.
Også de ydre områder har haft muligheden: den 31. juli spillede Bernd Hasel orkesteret i Mimosas kvarteret, Place Koenig. I begyndelsen af august spillede Suzy Jameson og Fat Cat Gang på place Foch i Rocheville.
Den 15. august har festkomiteen villet forkæle "Ranguin" ved at præsentere Pernilla Caroubi Kvintetten og rhythm & blues gruppen Ortax.
Dagen efter spillede P. Michel kvartetten Place Bellevue og Magie Belfiore på Place Aubanel.
Tilsidst efter den flotte koncert med Mariachis d'Atlixco er det variete orkesteret Les Shakers, som får æren af at afslutte denne "fri entre" musikalske sæson på Place Belleue.





PERNILLE, DEN DANSKE SANGFUGL:
EN STJERNE ER FØDT


Magazine Trimestrial des Communes d'Azur, nr 3, juli 1996
Af Henry Durand

Hun kunne have deltaget i det Europæiske Melodi Grand Prix, bekendt som hun er med Europa, denne charmerende danske sangfugl, der er født i Århus i et kunstnerisk miljø.
Moderen var ansat på teatret og faderen musiklærer og cellist, og Pernille begyndte i en tidlig alder at få sangundervisning. Som 19-årig består hun sin musik-studentereksamen samtidig med, at hun indspiller sin første plade med gruppen UPS - med musik komponeret af sin egen bror. Ud over at han er komponist og arrangør er han ansat som journalist ved Danmarks Radio.

Året efter kommer kommer hun til Paris og synger på cabareter, blandt andet Le Bateau Ivre i Rue Mouffetard. Hendes allerede spirende talent får Henri Guedan øje på og engagerer hende som korist med flere engagementer på kendte spillesteder og på TV. Vores "perle" optræder på festivalen Printemps de Bourges og på det verdenskendte New Morning - og hun fortsætter sine musikstudier på The American School of Music og IACP. Hendes repertoire er eklektisk. Hun dækker alle stilarter for at tilfredsstille et bredt publikum.

For at definere denne "Star is Born" (hentet fra fra hendes repertoire), så kunne man sige, at hun er en blanding af amerikaneren Liza Minella, tyskeren Ute Lemper og russeren Suletana. Til franskmændenes beklagelse tager hun ofte tilbage til Danmark, hvor hun tager klassisk undervisning med lærere fra de danske konservatorier, blandt andet operasanger Lars Waage.

Pernille arbejder på flere sprog: dansk selvfølgelig, men også engelsk, tysk og til stor tilfredshed vort eget sprog, fransk. I 1990 fører hendes udlandsrejser hende til den franske sydkyst, Cote d'Azur, nærmere betegnet Cannes. Ud over sin sang opdager hun her to nye kærligheder, dels til landskabet, men specielt til Cyril Caroubi, diplomuddannet jazzpianist, som bliver hendes Pygmalion. De deler således både det personlige og det professionelle liv med virke over store dele af Sydfrankrig. Med fast bopæl i Le Cannet og et hus i bjergene i St. Julien du Verdon, hvor de kan musicere.

Pernilles repertoire går fra egne kompositioner til standards, fra Ella Fitzgerald til Chick Corea. Specielt betagende er hendes version af "Autumn Leaves" eller "500 Miles High", for slet ikke at tale om hendes bemærkelsesværdige tolkning af "My Way" eller alle de andre store franske succeser.

Trods sine mange rejser er vores sangfugl nu blevet Azur-sydlænding - med sin smukke stemme, med øjne så klare og et yndigt ansigt. Hun tager fremdeles sangtimer for at holde stemmen ved lige hos Florence Vento. Hun giver sig ofte i "One man shows" på Sydkysten, eller hun giver koncerter med husbondens jazzkvintet. Hun er netop kommet i kontakt med Golden Jazz Band, et bigband udgået fra Monaco. Ligesom hun i en årrække har kørt Frankrig tyndt med det store band Exclusif fra Nice.

Hvis du ser en plakat med Pernilles navn, så er det en chance, som du ikke bør gå glip af. En aften med hende er ensbetydende med en dejlig oplevelse, som du ikke fortryder, og som du går opløftet hjem fra.




SMAGFULDE MÉLODY

Nice-Matin, side 22, 16. marts, 1999

En succesrig weekend for musicalen "Swingy og Melody", som er på plakaten i teateret "La Licorne" takket være festkomitén "Swingy association".
Lidt klassisk, lidt jazzy, halv "Swingy" og halv "Mélodie", Patrick Michel's musical gjorde stor lykke hos publikum i Licorne teatret.
Madeleine Racher-Riviere fra "Foreningen Swingy", som har sat mange penge på spil på denne genopførelse efter sidste års premieresucces på "Noga Hilton" fortæller, at det er lykkedes, takket være billetsalget, at dække alle udgifter.
Små hundrede personer på scenen til denne forestilling, dejligt for øje og øren over for et publikum, der ganske vist fra starten var venligt indstillet.
På scenen var først børnekoret dirigeret af Florence Deriviere, dernæst musikerne og solisterne, som gav alt, hvad de havde i sig.
Alle glade og smilende, selv når visse små fejltrin forekom, uundgåeligt i en ellers så fornøjelig og frisk amatørforestilling.
Et vidunderligt eventyr, som forener et muntert team, og oven i købet giver en overraskende hyldest til sang og musik.
Jazzlærer på Cannes konservatoriet, leder af Big Band og kvartet, komponisten Patrick Michel kan ikke (og vil ikke) gemme sin hang til jazz, hvor han udmærker sig, selv om han udtaler sig om melodien som værende lige så vigtig.
MÉLODY, (Pernille Aidt) hun fører sig stærkt frem i hovedrollen. Dronning for en aften, med en fremragende stemme og et fængslende scenetække. Hun behersker platauet fra top til tå, hun klarer ansvaret som ligger på hendes skuldre. Sidstnævnte er utroligt smukke, hvilket jo ikke forringer indtrykket.
Lad os tage hatten af for livsglæden hos alle dem, som omgiver hende, skuespillere, musikere, korsangere, som lægger så meget sjæl i forestillingen.
En specielt hurra for børnene som giver det hele et frisk pust. Swingy og Melody lever lykkeligt til deres dages ende fyldt med mod på egen skæbne, efter at have trodset fader og samfunds forbud i en debat, som er lige så gammel som universet, og hvor som altid kærligheden sejrer.





JAZZ UNDER STJERNERNE

Nice-Matin, side 15, 26. august, 1996

I forbindelse med "musikalske sommernætter", arrangeret af landsbyens festkomite , var den strålende instrumental- og vokalgruppe "Golden Jazz Band" fornylig attraktionen i Roure, en jazzkoncert af stort format.
I hele to timer under åben stjernehimmel og foran et stort entusiatisk publikum, blev de veritable jazzyndere - og dem kan man ikke snyde - overvældet af den alsidige og vidunderlige fortolkning af den helt unge sangerinde, akkompagneret af et instrumentalorkester, hvis stil med vilje er orienteret imod de store historiske ensembler fra den gyldne epoke a la" Cotton Club".
Som Count og Duke villet have gjort det. I en stor parade stemning var publikum helt bjergtaget af Count Basies, Duke Ellington og Cole Porters standards og gav en hyldest til orkesteret, med indtil flere extranumre af nye sange til følge.
Stor kunst på en aften,som fortjener at blive gentaget.




SIKKE DET GÅR

La Provence, 10. december, 1997

Et kor er netop blevet dannet i St. André les Alpes. Så vi tog dertil for at høre mere, og vi endte med at synge med. Alt om stress blev glemt, alt glemt om arbejde og strabadser ligeså. Hvilken blid form for terapi, der får én til at genfinde sin energi. Det at synge er ligesom at grine, det er godt for krop og sind. Dette er koristerne, som er fra 7 til 77 år gamle - enige i.
Den unge korleder Pernille, som er forsanger i en jazzkvintet i Cannes, tager sig af hver enkelt, med en engels tålmodighed. Man er her jo trods alt for at have det dejligt!
De kan stadigvæk tilmelde Dem eller komme for at få flere oplysninger før øveaften hver onsdag kl 20:30 i musiksalen 1. sal på skolen eller snakke med musikskolens direktør Pascal i frisørsalonen.





OPRETTELSE AF ET KOR TIL GOD AFSPÆNDING

Nice-Matin, 17. december, 1997

Musikskolen "Moyen Verdon" har oprettet et kor. Alle er velkomne, børn, forældre, ja, alle aldersklasser.
Man er velkommen hver onsdag kl 20:30 til 22 i musiksalen på skolen.
På programmet er popsange som for eksempel fra rockoperaen "Starmania", og gospelsange som "Oh happy day" eller klassikeren "En Mand og en Kvinde" af Francis Lai.
Den unge lærerinde, Pernille, er tidligere elev af Marc og Forence Vento fra Cagnes konservatoriet. Hun er ligeledes sangerinde i en jazzkvintet og medvirkende i mange aktiviteter på konservatoriet i Cannes, men hun finder alligevel tid til at bringe sin vokalteknik og musik videre til selv de mest generte.
Det er ikke for sent at sige til, hvis det at synge i kor var noget. Det koster kun 200 francs per semester. For yderlige oplysninger, henvend Dem direkte før hver seance.





SLUT PÅ SOMMERPROGRAMMET

Nice-Matin, August 25, 1992

Mens udendørs-biografen bliver ved med sine forestillinger i "Theatre de Verdure", er det slut med sommerkoncerterne, som blev afsluttet med en stor fest holdt af sportsklubben i Villefranche. Orkesteret Exclusif afholdt en meget vellykket koncert med sangerne Stephan og Pernille (se billede) i forgrunden. Det var organiseret af festkomitéen.
Forøvrigt oplyser komitéen, at næste generalforsamling bliver afholdt den 3. september for at forbedre festlighederne i Saint-Michel. (...)




MUSIK PÅ SLOTTET

Lorgues, 29. maj, 1998

Med den første koncert i denne sæson åbnes dørene for en ny kulturel politik på Berne slottet, som indbyder regionale instrumentister til at deltage.
De ansvarshavende for kultur-formidling på Berne slottet har i år vedtaget at sætte solistkoncerter med lokale instrumentister på programmet.
Mange tilskuere mødte op forleden aften med Pierre Laurent på klaver og Eric Pachet på fløjte med Maestrias Adagio samt Allegro fra G-mol sonaten for fløjte og klaver af J.S. Bach - og Adagio, Allegro og Andante med variationer fra G-dur sonaten for fløjte og klaver af Mozart.
Cathrine Dominguez, sopran, sang utroligt smukt trods en halsbetændelse, det samme gjorde Pernille Aidt, mezzosopran. De blev begge akkompagneret af Hanne Agerbaek i duoen Ricordati Mio Ben af Händel, duoen Sull' Aria fra Figaros Bryllup af Mozart samt duoen Barcarole fra Hoffmans Eventyr af Offenbach.
I anden afdeling gav disse musikere et musikalsk fyrværkeri med Serate Musicli de L'Invito af Rossinni, Il Fervido Desiderio af Belleni, Una Poco Fa, uddrag fra Barberen i Sevilla, samt tre lieder af Schubert, en komponist som var en mester i denne kunst.
Musikere og sangere blev overøst med stort bifald i lang tid af et begejstret publikum.





GYMNASIE-JAZZ PÅ GÆSTESPIL I WALES

Randers Amtsavis, 1985
 
En lille flok elever og lærere fra Amtsgymnasiet i Paderup spiller big band i Wales den næste halve snes dage - sammen med elever fra Amtsgymnasiet i Risskov. Tilsammen udgør de Århus Amts Gymnasie-Big Band, og de repræsenterer Århus Amt ved en musikfestival i venskabsamtet West Glamorgan.
Paderup Big Band blev en realitet i 1982 - som frivillig musikundervisning uden for skoletiden - og det har siden haft et godt samspil med Risskov Big Band.
- Det er positivt, at vi også kan dyrke den form for musik på et gymnasium, siger lederen af Paderup Big Band, adjunkt Alf Sørensen.
- Vort band består af 15 elever og tre lærere, og vi har givet mange koncerter på skoler i amtet - alene eller sammen med Risskov Big Band. De unge musikere har desuden været med i et stort jazz-projekt sammen med det kendte professionelle Klüvers Big Band, og undervisnings- og kulturudvalget i Århus Amt har vurderet deres indsats efter fortjeneste og sagt ja til turen til Wales, som startede i går.
Rejsen er en udvekslingsrejse. I foråret 1983 var en stor flok unge walisere i Århus og Randers. Det var West Glamorgan Amts ungdomskor og -orkester, og derefter indbød det walisiske amt Århus Amt til at sende unge musikudøvere til musikfestival i anledning af ungdoms- og musikåret 1985.

Billedtekst:
Århus Amts Gymnasie-Big Band samlet til prøve før rejsen til Wales. Det er Big Bands fra Paderup og Risskov, og deres ledere ses til højre på billedet: Peter Jensen fra Amtsgymnasiet i Risskov, og Alf Sørensen fra Amtsgymnasiet i Paderup.




UPS OPTRÅDTE SOM GODT DANSEORKESTER


Ingen slinger i valsen på Musikhusets amfiscene
 
Aarhus Stiftstidende, 30. juli, 1984
 
Og det var søndag eftermiddag, det var på amfiscenen foran Musikhuset. Det lidt kedelige vejr havde nok fået en del til at blive hjemme, men der var da godt halvfyldt, da UPS gik på scenen og afleverede to sæt til et publikum, der småfrøs, men ellers tog godt imod bandet.
UPS spiller musik, der læner sig godt op ad New Yorker-rappen, tilsat andre lån fra diskoen og den danske rockelite a la Anne Linnet Band og Sneakers. Bandet spiller gedigent, sangerinden har en flot stemme, og hele holdet har været på rappekursus og har dér lært at fyre en fandens masse ord af i et enslydende og uprofileret stemmeleje.
Det er svært at vurdere et band uden særlig musikalsk profil. UPS' musik er hørt masser af gange før, og de har ikke noget særligt at tilføre formen musikalsk set. Bandets varemærke kunne så være det morsomme og det uhøjtidelige og er det også et godt stykke hen ad vejen. Men også det bliver en smule anstrengt i længden, når man opfatter tekstsentenser som: "Pigerne er vilde med DJ Frank / Fyrene de pønser på at gi' ham bank", eller "Kom ud å dans / Hvis I da har en smule rappe-sans". - "De har jo nogle glimrende poeter i det band", som min sidemand pointerede, med en let ironisk undertone.
Nu kommer denne slags musik jo fra United Bluff, og udover de danske tekster har UPS også været på jagt i 80ernes musikbibel: "Rap, Schratch & a 100 ways of saying nothing", og har dér fundet lige netop de ord, der gør sig til gruppens musik, der med masser af tætte markeringer, breaks og synkoper, appellerer til et dansende publikum. Betragter man UPS som et danseorkester, så er der ingen slinger i valsen, gruppen gør sit, og publikum kvitterer med at udfylde deres del af showet - de danser...
Uforpligtende underholdning eller hovedløs fodmusik? - ja, svaret blæste desværre med den kølige vind, der gæstede amfiscenen hele eftermiddagen.

P.M.E.



NYE ÅRHUSIANSKE TONER

Aarhus Stiftstidende, 29. juni, 1984
 
Eftertiden blev sikret nye bidrag til den århusianske sangskat i går - i form af to plader, et kassettebånd og en sangbog.
Og de to grupper Ups og Pigtråd får samtidig demonstreret, at begrebet rock kan bøjes til både rap og requiem.
Ups serverede popcorn og hindbærbrus i Pladehuset i Frederiksgade i anledning af en dobbelt pladedebut - numrene "Gi' Os En Takt!" og "Arne" udsendes på én gang på en single af almindelig størrelse og på en maxi-single, den sidste med "Gi' Os En Takt!" i to versioner, hvoraf den ene dækker hele A-siden i særlig lydlækker mixning. Den må man også betale 25 kr. ekstra for, men der er boom på maxi-pladerne med luksuslyden. Mange vil hellere spendere 60 kroner på dem end 100 på en LP, der måske kun bliver købt for et nummer eller to.
"Maxi-pladen er kommet til, siden vi var i Toma-studiet i Horsens i august sidste år. Oprindeligt skulle vi bare have lavet en almindelig single, men det endte med, at vi fik en kontrakt med Sonet, og mixningen er lavet i Studie 39 i København," forklarer bassisten Bo Astrup, som har skrevet og produceret de to numre sammen med tangentspilleren Mik Aidt.
Mik's søster Pernille er sangerinde i gruppen, der også tæller guitaristen Jens Bille og de to trommeslagere Friv og Henrik Pedersen. De har spillet sammen i et års tid og kan godt gå med til Ups som en forkortelse for Ude På Sjov:
"Musikken er rap og rock, iblandet saftig pop - og ikke egnet til en søndag eftermiddag". Ikke desto mindre er gruppen temmelig begejstret for, at århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning har hyret den til en koncert på Musikhusets Amfi-Scene søndag 29. juli - midt på eftermiddagen. Pigtråd tog imod... (...)

jørn





Flere artikler og presseklip